Da jeg opdagede Ikigai for 1 år siden og startede med at nørde ned i materialet, var det så genkendelig for mig at læse mig gennem pensum. 

​

Jeg var på det tidspunkt på dagpenge, og havde 316 dage bag mig med supplerende dagpenge, on og off jobs, dagpenge igen. Daglige overspringshandlinger, manglende handelkraft og en nedagående motivation.

Jeg følte mig utilstrækkelig, udbrændt og tæt på depression. 

Det gav mig en stress lignende fornemmelse, når jeg på job portaler, ledte efter den perfekte arbejdsplads. 

Det føltes bare ikke rigtigt.

Jeg havde nemlig stadig ambitioner, jeg var en dygtig receptionist og super sælger, meditations underviser og egentligt en ret afholdt medarbejder at få i sin stab.
​Jobcentret forsøgte med traditionelle metoder, at løfte mit enagement, jeg forsøgte med 4 ugers praktik i en SFO at få lidt ro på nervesystemet og også lidt for at få lidt ro fra presset fra Jobentret.
​

Min personlighedskarakteristik er særlig sensitiv så jeg har en ekstra styrke i at kunne sanse når der er modstand på omgivelserne, så det var også noget jeg nødt til at tage med i mine overvejelser. 

Det opstod at jeg ikke kunne søge jobbet, før jeg havde besøgt arbejdspladsen for at mærke den energi der var til stede. Hvis det føltes rart og trygt, så søgte jeg jobbet. Man skal stole på sin intuition.

Det lyder måske mærkeligt, men det var nu engang sådan at min jobsøgning forløb.

Min familie gav efterhånden op med peptalks, selv alt var i bedste mening at de forsøgte at hjælpe. 

​Dagene gik ustruktureret, og den ene dag gled over i den anden.

​

Midt i frustrationen over det forsvunden job skifte, begynder jeg at studere gennem Ikigai. Jeg kan mærke at være meget optaget af at læse det japanske

​koncept ... 

​

fortsættes...

Hjemmesiden er under opbygning :)

​
​